Grenada

Grenada består af tre øer; Grenada, Carriacou og Petite Martinique. Grenada er klart den største af de tre med en bredde på 18 km og en længde på 34 km. Dens topografiske profil gør Grenada til en af de smukkeste og mest varierede øer i Caribien. Ved kysten er der utrolige sandstrande, turkisblåt hav og udsøgte koralrev.

Grenada er kendt som “Krydderiernes Ø”. Faktisk er der flere krydderier på Grenada pr. kvadratmeter end noget andet sted i verden. Muskatnød er den mest almindelige og Grenada producerer en tredjedel af verdens forsyning.
Grenadas hovedstad St. Georges er kendt for at være den kønneste by i hele Caribien, med dens pastelfarvede pakhuse og røde tegltage. St. Georges er fuld af smukke velbevarede eksempler på både fransk og britisk kolonialarkitektur. På Grenada må der ikke bygges huse der er højere en palmerne.

Carriacou, er bakket men ikke bjergrigt, og med dens mere bløde terræn er Carriacou ideelt til gåture. Der findes mange lækre sandstrande og naturlige ankersteder.

Petite Martinique er den tredje og mindste ø i den lille østat. Den består ikke af meget mere end toppen af en vulkan, der dukker op af havet. Den ligger ca. 3 km fra den nordlige kyst af Carriacou.

Grenada

  • Coyaba Beach Resort
  • Kalinago Beach Resort
  • Grenadian by Rex Resort
  • La Sagesse
  • Radisson Beach Resort

Carriacou

  • The Mermaid Beach Hotel, Main Street, Hillsborough, Carriacou
  • Bogles Round House
  • Green Roof Inn
  • Dykning
  • Snorkling
  • Hiking
  • Golf
  • Deep Sea Fishing

Vi blev afhentet af chaufføren Rock (lignede Samuel L. Jackson og grinede som Morgan Freeman) og blev derefter kørt til Rex Resort.
En af dagene tog vi en tur til St. George og en anden dag til øens regnskovsområde samt dens vandfald, ellers slappede vi bare af på stranden, spillede tennis og mødte søde gæster.

Keld og Lene

 

Dejlig Ø, flotte strande, frodig og grøn. Vi var meget glade for Grenada, Her var meget at se og opleve. Strandene er perfekte og befolkningen er vant til turister og er meget hjælpsomme og vil gerne snakke.
Vi var på ø-tur, så bananpalmer, kakao-træer, muskatnød og alle mulige frodige træer og buske. Vi var på krydderifabrik og så lidt af alle de forskellige slags krydderier, der bliver dyrket på Grenada. Vi var på Muskatnødfabrik, her var det sjovt at se at alt foregik uden moderne hjælpemidler. Vi var på romdestilleri, det var også uden moderne hjælpemidler.

Rikke og Jens

 

De første par dage brugte vi på at gå ture på stranden, frokost og lidt småshopping i havnebyen St. George, bade i havet og ellers bare slappe 100% af ved poolen og drikke drinks. Senere ringede vi til Mona (guide) og kørte det meste af øen rundt. Vi badede i vandfald, besøgte en gammel krydderifabrik, et muskatnøddelager og et romdestilleri. Al produktion er mere eller mindre drevet af håndkraft på Grenada og kontrasten til vesten står lysende klar. Caribien er ikke rigt – i hvert fald ikke på samme måde, som vi bruger ordet i Danmark.

Rikke og Brian

Inspiration