Dominica
Dominica er det ideelle sted hvis man både vil slappe af og være aktiv. Øen kaldes også “Nature Island” på grund af sin vulkanske toppe, frodige regnskov, klare vandfald, overflod af floder og nogle endda med kogende vand. Man går meget op i eco-turisme og bæredygtighed på Dominica og man har fra statens side hidtil sagt nej til at store internationale konsortier kan bygge hotel resorts på øen.
Øen har Caribien første langdistance-vandresti – Waitukubuli National Trail, som går gennem 115 miles af overvældende smukt terræn. Stien krydser gennem Carib (Kalinago) Territory, og Morne Trois Pitons National Park, en UNESCO World Heritage Site, der omfatter verdens næststørste kogende sø. Stien er markeret i afsnit for dem, der ikke ønsker at vandre hele stiens længde. Under Hike Fest, der afholdes hvert år i maj, deltager grupper af både øboere og besøgende, der mødes i weekenden for at vandre de forskellige ruter.
Du behøver ikke at være en hard-core hiker for at nyde flora og fauna på Dominica. En tur til Emerald Pool og Trafalgar Falls giver mulighed for at nyde det frodige landskab i et langsomt tempo. Hold øjne og ører åbne i løbet af turen langs Syndicate Nature Trail; området er hjemsted for de to lokale papegøjer, Sisserou og Jaco. Dominica har 365 floder og en tur op ad Indian River, hvor 007 styrer robåden, mens han fortæller om Dominicas historie og vider jer hvor Pirates of The Caribbean blev optaget kan varmt anbefales.
Tre dage i slutningen af oktober, bliver Roseau omdannet til en stor musikfestival – World Creole Music Festival. Det hele starter i dagtimerne, med bands der spiller lokale rytmer som zouk, compa, soca, Bouyon, afro beat, calypso og reggae.
- Fort Young Hotel, Roseau
- Sunset Bay Club
- Dykning
- Snorkling
- Hiking
- Treking
- Whalewatching
Den næste ø i vores ø-hop var Dominica, hvor vi boede et stykke oppe af bakken i to træhytter i en tidligere bananplantage. Vores hike til Victoria Waterfall indbefattede at vi krydsede floden 3 gange, så udover at bade ved selve vandfaldet var der også bademulighed på gå-turen og selvfølgelig tid til lige at knække en frisk kokosnød når den bød sig i naturen. Champagne Beach på vestsiden af Dominica viste os det flotte klare vand med et utal af fisk som var vi i et akvarium. Eller hvad med et 2×3 timers hike til verdens næststørste kogende sø Boiling Lake, hvor vi på den i alt 13 km lange tur måtte gå gennem jungle, klatre på klipper, rutsche ned af tilsvarende og generelt blive meget ømme i benene.
Dominica var for os et helt specielt ophold, hvor vi oplevede en meget stolt befolkning (med god grund), som helt oprigtigt viste os deres store kærlighed til deres ø og dens flotte natur.Venlig hilsen Gitte & Lars
Sejlturen fra Guadeloupe til Dominica gik fint – der er fart over en katamaranfærge! Vi blev modtaget med musik og følte straks et andet Caribien. På Dominica boede vi på Fort Young Hotel – og det var bare super – det var en fantastisk udsigt – igen.
Vi blev meget forelsket i Dominica – her var det også lavsæson, men det betød at de ture vi købte var vi alene på! Havde egen chauffør/guide. Vi oplevede bl.a. Trafalger og badende i klipperne og svømmede ind bag vandfaldet. Vi var også på Indian River, regnskoven nordpå og oplevede en fantastisk strand ved Portsmouth. Vi havde også en lille tur til Champagne – hvor drengene snorklede efter noget helt bestemt – bobler fra undergrunden!
For os synes Dominica / Roseau som værende mere Caribien – her kunne vi tale med folk og vi følte, at der var en indre glød/glæde ved lokalbefolkningen. Det var super at bo i byen – også med børn!Familien Nielsen