Det siger kunderne

Hjem // Det siger kunderne

 

Her kan I læse hvad vores kunder synes

På denne side kan du læse beretninger fra kunder, som vi har hjulpet med rejser til Caribien gennem årene.

Ø-hop fra Barbados til Grenada juli 2019

Kære Hanne og Søren

Først vil vi sige jer en stor tak for den fantastiske rejse I havde planlagt for os til Caribien. Det har været en kæmpe oplevelse for os alle. Vi har mødt så mange søde mennesker hele vejen rundt og set vildlife du kun ser på TV. 

Det var skønt med den udførlige rejseplan og telefonnumre. Alt klappede, og vi føler virkelig, vi har været på ferie og nede i gear. 

Hotellet på Barbados var ok men vi manglede lidt mere atmosfære. Eneste sten i skoen var restaurant / beachbar levede ikke op til standard. Turen til Clifton Hall var en super oplevelse og ejeren Marssimo en festlig fætter. 

Tak fordi I informerede om forsinkelsen på St. Vincent. Desmond viste os øen og vi nåede også at se karnevalet i Kingstown, som også var en dejlig oplevelse. Bequia er et fantastisk sted og hotellet var helt i top, hvor vi rigtig gerne vil tilbage til 🙂 Her var de også utrolig søde og hjælpsomme. 

Vores tur på katamaranen med Francois som kaptajn og kok var et kæmpe hit. Han lavede det skønneste mad og sejlede os rundt til de fineste bugte og rev. Her så vi havskildpadder, rokke, hajer, delfiner, varaner og landskildpadder, udover alle de fisk vi så, når vi snorklede :-))

Selvom det var mange dage vi sejlede gik det meget fint uden søsyge. En ting vi er blevet enige om er at hvis vi skal sejle igen, skal det være med Francois, fordi han er så diskret og behagelig at være sammen med, samt han fortæller mange gode historier. 

Så det var med stort vemod vi sagde farvel i Grenada til Francois, Han gav os navne på gode restauranter på øen, som vi besøgte. Det var dog også skønt at få fast grund under fødderne igen og være tilbage på et dejligt hotel inden vi skulle hjem igen. 

Helt igennem en rigtig skøn ferie med mange gode oplevelser, hvor alt klappede.

Vi vil viderebringe vores varmeste anbefalinger af ‘Once in a lifetime’ til alle vi møder.

Mange hilsner

Lars og Birgitte

Ø-hop fra Barbados til Grenada juli 2019

Kære Hanne & Søren

Vi har haft en så super dejlig tur i skønne Caribien. Alt har spillet fint hele vejen, Desmon og Gidion og hvad de ellers hedder har stået klar på pletten, og vi har boet skønne steder. Oplevet alt godt og Caribien og Grenadinerne er så fantastisk. Især Bequia er så dejlig.

Og så til sejlturen, sjov oplevelse – og rigtig fint sejlervejr – og så smukt på smukt – vi har set rigtig mange smukke steder, men alligevel aldrig set noget så smukt. Palm Island, Sandy Island osv. En helt fantastisk tur.

Opholdet på Grenada var så skøn en afslutning, på et dejligt resort på stranden. Morgenmaden fin, men udvalget på aftenkortet begrænset, men så lå Umbrella jo lige lidt længere nede af stranden, med skøn stemning og betjening og af og til musik.

Vi har haft en helt igennem fantastisk tur. Se deres rejsebeskrivelse her

Birgit & Bo

Guadeloupe, St. Lucia og Martinique juni 2019

Hej Once in a Lifetime

Vi har haft en skøn tur, med rigtige mange oplevelser, især under vandetJ – hvor vi har set rigtige mange forskellige fisk, skildpadder m.m. 

Le Creole og Starfish var super dejlige hoteller – personale, rengøring og lækker morgenmadsbuffet helt i top – og det fungerede rigtigt godt med helpension på Starfish.

Så vi kan kun anbefale dette til andre!

Mvh

Dorit

Ø-hop fra Barbados til Grenada marts 2019

Hej Hanne og Søren

Vi havde en rigtig dejlig tur og synes vi fik oplevet og set en masse, specielt sejlturen var et hit. Og synes i havde arrangeret det rigtig godt, vi var aldrig i tvivl om, hvad vi skulle hvornår og alt var bare på plads, rigtig tjekket var det :o)

Grenada er absolut en dejlig ø. Og der kunne vi bade. :o) Både på Barbados og Bequia blæste det så meget at der var rødt flag hele tiden, det var lidt ærgerligt. De talte om at det var mere blæsende end normalt.

Men alt i alt en rigtig godt tur, tak for det :o)

Med venlig hilsen

Hanne

Guadeloupe, Dominica og Martinique marts 2019

Kære Hanne og Søren !

Vi var rigtig glade for turen, hvor alt klappede, som I havde skrevet til os.
Det gik nemt med lufthavnsskiftene både ud og hjem .

Så alt i alt- en rigtig  god oplevelse og tak til jer for den ! se hele historien her 

Mange hilsner fra os begge

Lise og Allan

Guadeloupe og Dominica inkl. cruise på sejlbåd jul og nytår 2018/2019

Hej Hanne og Søren,

Så er vi efterhånden landet, og ”normal tilværelsen” har meldt sin ankomst. Som sagt, turen har været skøn. Vi har været glade for sammensætningen (som vi jo nåede frem til i fællesskab), men også meget glade for de steder og aktiviteter som I har anvist / foreslået.

Guadeloupe var skøn; men oplevelsen på Dominica var helt fantastisk og eventyrlig. Så hvis det bliver til en ”twice”, så må vi tilbage til Dominica igen.

På alle måder, tak for jeres hjælp. Det har været en af vores ”once in a lifetime” ture.

Mange hilsner,

Anne, Lea, Marie, Julian og Carsten

 

Ø-hop fra Tobago til Bequia maj 2018

Hej Hanne og Søren

Så er tiden på tobago allerede gået. Det har været et dejligt ophold. Vi har nydt det dejlige værelse og ikke mindst balkonen. Og sikke en strand. Vi har badet en masse. 

Vi har også været på en fantastisk tur i regnskoven og set en stor del af øen. Og så har vi været superheldige på vores skildpaddejagt. En kæmpe lædderskildpadde på stranden lige ved Seahorse inn. Det var helt utroligt. Hans og jeg fulgte den fra den kom op og til den to timer senere havde lagt sine æg. De er her, men man skal være både tålmodig og heldig. 

Så indtil nu har alt bare været super.

Mange hilsner

Hans og Anne

Hej Søren og Hanne

Uha hvor tiden flyver afsted.

I går afmønstrede vi My love på Bequia. Det har været en fantastisk oplevelse. Mike og Fay var det bedste værtspar man kan tænke sig og har givet os oplevelser langt ud over hvad vi havde forventet. Nu nyder vi de sidste dage på Gingerbread med palmesus og reggaemusik.

Mange hilsner

Hans og Anne

Hej Hanne og Søren

Allerførst vil vi gerne sige jer tak for en velplanlagt tur. Alt klappede ingen problemer overhovedet. Undervejs har vi gjort nogle notater og dem sender vi lige til. Så kan I se om der er noget I kan bruge.

Vi havde mange gode oplevelser. Størst var nok mødet med en læderskildpadde. For at andre kan også kan få den kæmpestore oplevelse vil vi gerne videregive vores erfaringer:

Turtlewatchhuset var helt lukket ned, men der patruljeres på stranden. Hvis man ser rødt lys, betyder at der er observeret skildpadder. Det er bedst at gå ud ved 20-21 tiden. Vi gik mod syd. ca. 10 minutter fra Seahorse inn.

Vi nød værelset på Seahorse inn.

Vi nåede ikke at se så meget på Grenada. Det tog os lidt tid at finde ud af, hvad der er mulighed for at se og opleve, og da vi vidste det, var tiden gået. Så en dag mere på Grenada havde været helt fint.

Mike og Faye var nogle fantastisk behagelige mennesker at sejle med. De er dygtige sejlere og vi følte os i trygge hænder, trods en del uroligt vand. Vi hikede en del sammen på øerne og Mike kendte alle de gode snorkelsteder. Og så var Faye ovenikøbet en virkelig god kok.  Vi følte os supergodt tilpas på båden. Vi kan virkelig anbefale båd og besætning.

Mange hilsner

Hans og Anne

 

Sølvbryllupsrejse maj/juni 2018

Hej Hanne og Søren

I går ankom vi til Young Island – Sikke et dejligt sted. Og vi blev med det samme opgraderet til luxury cottage med pool💪😱Tænk at det kunne ske for os🌞🌞Tak fordi I, havde oplyst om dagen. Pumpen i poolen var dog itu, men straks blev vi flyttet til nabohuset, sikke en service👍👍

Solskins hilsen fra Anette og Jesper

Tobago & Barbados januar/februar 2017

Hej once in a lifetime

Vi har haft en dejlig ferie og hvis man vil opleve det rigtige Caribien er Tobago stedet. Det skal dog siges at hotellet har set bedre dage og trænger til at blive renoveret.
Hotellet på Barbados var dejligt, desværre kom vi ikke til at bo ved siden af hinanden, vi prøvede at få det lavet om med det kunne desværre ikke lade sig gøre. Vi ville have været rigtig glade hvis det var blevet påpeget hjemmefra.
Beliggenheden på begge hoteller var perfekt begge med havudsigt.

Flyveturene passede også fint sammen.

Venlig hilsen 

Anders og Vibeke

Ø-hop februar 2017

Hej once in a lifetime

Vi er nu kommet hjem efter en skøn tur, og har nydt diverse ophold og den fantastiske natur, som Caribien har at byde på. Det har alt i alt været fantastisk.

Maria, Mads og børnene

Guadeloupe & Dominica februar 2017

Kære once in a lifetime

Tak for veltilrettelagt tur til Guadalupe og Dominica.En herlig tur med 2 meget forskellige Caribiske øer.Hver på sin måde rigtig gode oplevelser.
Første hotel på Guadalupe stort og professionelt og dejlig badestrand. Og leje af bil var en rigtig god ide. Vi ledte lidt efter bilen i lufthavnen – men fandt efter lidt søgen ham der var med en seddel med vores navn.
Hotellet på Dominica var hyggeligt, meget personlig engagement – og en rigtig god service. Lille og kun 3 hold gæster de dage vi var der – men lige det vi kune lide. 

Alt i alt en super tur.

VH
Lone og Erik 

Ø-hop fra Grenada til St. Vincent & Grenadinerne til St. Lucia & Dominica marts 2017

Kære Søren og Hanne.

Vi havde en skøn tur! Det var perfekt planlagt med flotte strande til at starte med, og utroligt smuk natur til sidst. Vi fik set havskildpadder, delfiner og en enkelt hval oppe ved Dominica.

Alle de lokale var super søde, og meget hjælpsomme, når der skulle planlægges ture.

Sejlturen var helt fantastisk, det kunne vi ikke have været foruden! Til fremtidig ide, kan i eventuelt nævne at det ikke er sikkert at der er snorkeludstyr ombord på båden så man kan tage noget med selv. Han havde sit eget sæt som vi kunne låne, det var super sødt af ham.

Med venlig hilsen

Nicolas og Anna

St. Vincent og Grenadinerne marts 2016

Kære once in a lifetime
Vi havde en fantastisk dejlig ferie som levede fuldstændig op til vores forventninger – og mere til.

Venlig hilsen
Bettina & Lars

Ø-hop fra Grenada til St. Vincent og Grenadinerne november 2015

Kære once in a lifetime

Alt på turen levede fuldt ud op til forventningerne og lidt til. Vi fik set alt det vi havde planlagt og håbet på, såvel over som under vandet.

På båden var Phillys, der var på Fiji, skiftet ud med Kitti, en herlig sydstatskvinde der laver super mad og i øvrigt en erfaren sejler selv. Og som forventet er det fantastisk at sejle rundt med en ”experienced” skipper, der kender de gode steder og ved ALT om området.

I øvrigt kan Bequia Beach Hotel fremhæves, vi var blevet opgraderet til Ocean Suite, og personalet var fantastisk.

Vi blev jo sat af i Port Elisabeth allerede kl. 11, og ikke som der stod i rejseplanen kl. 14.30, men vi ringede bare til taxi – det var intet problem, de kom med det samme. Da taxaen kom spurgt chaufføren om vi ønskede frugt- eller rompunch, når vi ankom til hotellet, så ville han lige informere dem, og da vi kom til hotellet, blev vi modtaget i døren med fugtige klude, så vi kunne dubbe sveden af panden, og blev derefter vist ind i læseværelset, hvor vores drinks siden blev serveret. Afregning med taxa’en ordnede de også, både da vi kom og da vi rejste. Vi har sjældent følt os så velkomne.

Tak for en super tur.

Mange hilsner
Lillian & Michael

 

Ø-hop Barbados, Grenada og St. Vincent & Grenadinerne juli 2015

Tak til Once in a Lifetime for en veltilrettelagt 16 dages rundrejse på Barbados, Grenada, St Vincent og Grenadinerne med katamaran til små bounty øer bl.a Union Island med mere for at slutte på det skønne resort på Bequia. Samlet set en uforglemmelig rejse i Caribien.

Venlig hilsen

Marlene og Torben

 

Ø-hop i Caribien december 2014/januar 2015

Hej once in a lifetime

Vi har haft en meget vellykket tur, og de par småting, der ikke var som planlagt/forventet har ikke ødelagt det mindste for os.
Det var en tur alle kunne have glæde af.

På St. Vincent stod der en pige med en seddel med vore navne (jeg tror hun var datter af chaufføren, som skulle have hentet os?), og hun havde en anden chauffør med, så aftalen var vel ok.
Vores erfaring var, at hotellerne havde deres faste samarbejdspartnere, som de ringede efter, når vi bad om taxa – og priserne var omtrent de samme. Selvom der ikke er taxameter i bilerne, så er der nogenlunde faste (aftalte?) priser for at køre til og fra lufthavn/hoteller/færge.

Bequia Beach hotel nok et af de steder, som for os (i vores aldersgruppe 50-60) står som det vi gik efter, når vi selv skulle vælge – beliggenhed, værelseskvalitet, strand, fortæring, service. Dejligt sted. For os var det også heldigt, at vi var der uden for tider, hvor der er festivaller og lign. Andre ville måske hellere være der på det tidspunkt. Det er interessant, at det ligger kun ca. 40 min. flyvning fra Barbados, som i overvejende grad er præget af engelsk kultur – også på hotellet. Det er 40 min. vel benyttet rejse for at komme til noget helt andet miljø end Barbados – synes vi. Nogle englændere vi talte med på Barbados havde været der 37 gange. Sådan er der forskellig smag.

Tak for samarbejdet og god weekend.

Venlig hilsen
Peter Andersen

Ø-hop i Caribien november 2014

Hej once in a lifetime

Blot lige en tilbage melding til jer fra vores ferie i Caribien. Det har været en rigtig skøn ferie vi har haft, og vi har fået oplevet utrolige mange ting, også spændende at være rundt på de forskellige øer og bo forskellige steder.

En af vores største oplevelser var dog sejlturen med Horizon – det var helt igennem en fantastisk oplevelse, og der blev virkeligt kræset for os, rigtig dejlig og lækker mad, friskbagt brød og småkager, flere slags hjemmelavet marmelade og frisk juice til morgenmad, En flot båd med god plads, og Michell og Nathalie gjorde virkelig deres yderste for, at vi skulle have en god tur, og det fik vi helt bestemt, de tog med ud og snorkle de vidste lige, hvor de gode steder var, vi så de forskellige små øer, var med inde og handle på marked og hele tiden, blev der spurgt til dels hvad vi gerne ville have at spise og hvad vi gerne ville have der skulle ske.
Super super hyggeligt at sidde i båden om aftenen og se ind over de små øer med et glas vin sammen med det utrolige sympatiske par, der udviste stor interesse for deres gæster – dem kan vi klart anbefale.

Det meste klappede som det skulle – vi havde kun en enkelt svipser på Beachcombers St. Vincent – iflg. Vore voucher skulle vi have et værelse med ”Ocean View” det fik vi ikke og hotellet kunne heller ikke se, at det var lovet og iflg. Deres booking stod der opført ”Ocean View if possible” – og da det meste af hotellet var booket lykkedes det dem ikke at skaffe os en værelse med udsigt. Hotellet gav os dog en gratis middag, som plaster på såret. Alt i alt har vi haft en fantastisk god ferie.
Tusind tak for jeres velvillighed og fleksibilitet til at få rykket turen, så det kunne lykkedes for os at komme afsted til sidst.

De bedste hilsner
Leif og Dorit

 

Ø-hop i Caribien juli 2014

Kære once in a lifetime

Vi har haft en utrolig dejlig tur, og vil gerne takker jer for alt jeres arbejde forbundet hermed. Det var virkelig dejligt (og trygt) at mødes med kendte chauffører (og de var alletiders) og de steder I havde valgt var dejlige på hver sin måde. Vi er enige om at det helt sikkert var alle pengene værd.
For os, kan det meget vel være at det ikke er Once in a Life Time, men snarere twice.

Mange hilsner
Karin og familie

 

Sejlerferie i Caribien juli 2014

Hej once in a lifetime

Så er vi hjemme igen.
Vi har haft en rigtig dejlig tur, højdepunktet var helt klart sejlturen. Andrew var fantastisk at have med, en luksus uden lige at have sin egen guide, han var også rigtig god til børn, både Aksel og Iben fik lært at sejle i dinky.

Grenada var også fint, vi tog en tur rundt på øen sammen med Rock, som jo også er en god guide. 10 dage på Grenada er nok for vores familie lige i overkanten, set i bakspejlet skulle vi have sejlet 10 dg og haft max 7 dg på Grenada, men det ved man jo ikke rigtig, før man har prøvet det.

Vil nok sige at 2 timer i Gatwick på vejen hjem er lige i underkanten. Vi kunne ikke tjekke vores bagage ind hele vejen fra Grenada, og brugte lang tid på at vente på bagagen i London…Bare så i lige ved til en anden gang.
Alt i alt en rigtig god tur, vi overvejer i hver fald at tage afsted igen.

MVH Mette

 

Verdens bedste fødselsdag i Caribien februar 2014

Hej once in a lifetime

Vi har haft en pragtfuld tur, og vi har nydt hvert minut af de 8 dage på “Kalamunda” i fulde drag. Vi har ikke roser og stjerner nok til kok og skipper ( Bamu og Roddy), de var tip top dygtige og tilmed usædvanligt søde, hyggelige og rare at “dele skib og sejlads med”. Det eneste vi er utilfredse med er vist kun, at vi ikke havde afsat mere end de 8 dage til sejlturen 🙂 Vi har været meget glade for jeres planlægning og booking af billetter etc.
Vi vender gerne tilbage med flere af alle de gode, pragtfulde og dejlige oplevelser, vi har haft, og som vi til enhver tid gerne deler ud af 🙂
Virkeligheden overgik både vores forventninger og hukommelsen….( For Ruth var det 2.gang i netop dette område og 4. gang i Caribien, og for Henning 3. gang i Caribien!)

Tak for hjælpen til at afholde “verdens bedste fødselsdag.”

Mange hilsner fra
Henning og Ruth

Har du spørgsmål?
Ring