Guadeloupe, Dominica og Martinique
Kære Hanne og Søren !
Vi var rigtig glade for turen, hvor alt klappede, som I havde skrevet til os.
Det gik nemt med lufthavnsskiftene både ud og hjem.Det store Creole Beach Hotel var fuld af gæster fra adskillige lande-helt sjovt mødes med de forskellige ved de store tag-selvborde. Efter week-enden tyndede det ud, så der var god plads på strand og bro med hyttetag. Vi kørte til hovedstaden, sejlede til den lille ø og var i den flotte botaniske have. Godt værelse, effektive ansatte, gode drinks og behagelig jazzmusik ved baren.
Det var rigtig hyggeligt at sejle videre de to gange, det foregik.
Vi syntes ekstra godt om Fort Young Hotel på Dominica og havde en drømmeudsigt fra værelset og da der var meget få gæster havde vi poolområdet næsten for os selv. Hyggelig restaurant med usædvanligt søde tjenere og piger- vi fik nogle ordentlige krammere den sidste dag !
Fik også talt med flere af de ansatte om, hvordan det havde været at blive ramt af Hurrycanen – barske beretninger !Højdepunkterne var Whale Watching (så MANGE plus nogle unger)og en heldagstur i bil med en meget rar ung chauffør, der havde Rastakrøller langt ned ad ryggen og forklarede alt undervejs.
Her sejlede vi på Indian River med en herlig gammel gut, der præsenterede sig som Bond- James Bond (da jeg har læst alle Bondbøgerne og set flere af filmene havde vi meget sjov ud af det møde)
Vi fik også en meget god rundvisning i Carib Indian Reserve med en rigtig fin formidler.På andendagen fik vi lidt af et chok, da vi trak gardinerne fra: Lige uden for lå et KÆMPE krydstogtskib- hjælp! Men det kunne vi selvfølgelig have sagt os selv, at det ikke kan undgås på den årstid. Der kom nogle mindre de næste to dage og intet den sidste. Godt for byen, at gæsterne lægger lidt penge, og godt for os andre, at de forsvinder igen kl. 17 !
La Bateliere var også et rart hotel, hvor vi var lidt i vandet og gik et par ture.
Så alt i alt- en rigtig god oplevelse og tak til jer for den !
Mange hilsner fra os begge
Lise og Allan