Skræddersy din drømmerejse!
Herunder har vi udvalgt nogle muligheder du kan lade dig inspirere af.
Kontakt os og lad os sammen skabe din drømmerejse til Caribien på tel: +45 22 85 09 98!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ø-hop med kok og kaptajn – 16 dage i vores yndlings Caribien
Ofte er det kombinationen af flere øer, der skaber den ultimative drømmerejse. Én af vores favoritter er at kombinere ophold på hotel med sejlads på en katamaran eller sejlbåd med kok og Kaptajn. På sejlbåden eller katamaranen bor man ombord og sejler mellem de smukke øer, hvilket giver en helt unik oplevelse.
Når ankeret er kastet, venter en dukkert i det turkisblå vand, efterfulgt af en kølig drink i solen, mens grillen ombord tændes til friskfanget fisk. Om aftenen vugges I i søvn af bølgerne, og næste morgen venter snorkling eller små opdagelser på land, inden turen går videre til næste perle.
St. Vincent & Grenadinerne består af mere end 30 øer, hvor St. Vincent er den største. Øerne ligger som en dragehale i det sydøstlige Caribien, 72 km lange og dækker et samlet areal på ca. 390 kvadratkilometer. De største og befolkede øer, fra nord til syd, er St. Vincent, Young Island, Bequia, Mustique, Canouan, Mayreau, Union Island, Palm Island og Petit St. Vincent.
Rejsens forløb
- Start med et par dage på Barbados på et dejligt hotel.
- Flyv derefter til St. Vincent, der byder på tætte regnskove, spektakulære vandfald og en beskyttet kystlinje mod det Caribiske hav, samt gyldne og sorte sandstrande perfekte til snorkling og afslapning.
- Fortsæt med 3½ dag på sejlbåd eller katamaran med kok og kaptajn i Grenadinerne.
Opholdet ombord er med fuldpension, og hver kahyt har sit eget bad og toilet. - Afslut turen med et par dage på Grenada
Dette ø-hop kombinerer luksus, afslapning og eventyr – alt sammen i Caribiens varme og krystalklare vand.
I kan vælge at bo på mellemstore hoteller eller luksus resorts. I flyver fra København eller Hamborg via London til Caribien.
