Ø-hop fra Grenada til St. Vincent og Grenadinerne

For os personligt gav det meget god mening med en overnatning i London inden den videre rejse mod Caribien. Det er selvfølgelig smag & behag, men om ikke andet – så undgår man da stress allerede fra dag 1, hvis der nu skulle være en forsinkelse allerede her.

Man kan godt få et ’pust’ af London på én (næsten…..) fuld dag  – men det bliver en anelse hektisk, når man både skal sætte sig ind i tog transport, underground & anden logistik i en storby af den størrelse. Vi nåede dog både en god gåtur, middag & en musical inden vi trætte satte næsen mod Gatwick igen.

Afrejse mod Tobago uden problemer. Vi var tjekket ind på forhånd, og mødte op i god tid i terminal N – så ingen problemer her.

Ved ankomst til Tobago stod Laurence klar til at tage imod os, og efter en fin lille køretur ud til Seahorse Inn, blev vi ’installeret’ på det dejligste lille sted. Fik værelse 3 med lækker stor terrasse med udsigt til strand og vand. Det gik ret hurtigt op for os, at Seahorse Inn med ’kun’ 4 værelser, ikke lever stort på hotel overnatninger – men derimod mest på restaurant delen. Bortset fra 2 nætter, så var vi de eneste gæster  – så det blev hurtigt til ’vores’ hotel.

Vores værelse lå lige op af køkkenet, og hold nu op hvor blev der bare varmt inde på specielt badeværelset – når der rigtig var gang i køkkenet om aftenen. Til gengæld kunne vi bare ’vælte’ ud af værelset om morgenen, så stod vores morgenbord klar til os lige udenfor døren, så vi levede fint med den lille ulempe med det varme badeværelse.

Vi blev også hurtigt enige om at her kunne vi sagtens spise hver aften – uden at vi behøvede at opsøge andre restaurantmuligheder, så vi ’pløjede’ os næsten igennem hele menukortet (…..og vinkortet) med stort velbehag. Den ene aften havde vi dog glemt at reservere bord, så da vi dukkede op, kom personalet skamfuldt og måtte meddele os at ’vores’ stambord desværre var optaget af andre gæster – da de ikke havde regnet med vi kom pga. den manglende bordreservation. Det grinede vi alle lidt af bagefter, da der hurtigt blev gjort et andet bord klar til os.

Dejligt sted, dejlige indehavere & dejligt personale. Det sted kan vi godt lide (også selv om vi delte terrassen med en del flagermus, som et par gange tømte deres maveindhold ud over møblerne…..)

Den ene aften efter maden gik vi en tur på stranden – og så lidt ’postyr’ lidt længere henne. Det viste sig at en mindre redningsaktion var i gang, da en rede med små leatherback turtles næsten lige var klækket, så der var små skildpadder på afveje. Vi indgik hurtigt i redningsaktionen, og var med til at samle i alt 17 små skildpadder sammen, som senere – efter behørig registrering af alt ved & omkring reden, blev sat sikkert ud i havet.  Sikke en oplevelse.

Vi lejede bil i de sidste 2 dage vi var på Tobago, så vi fik udforsket øen lidt og prøvet en del andre strande – og lidt forskellige steder til frokost. Venstrekørsel er altid lidt af en udfordring, men da de fleste kører ganske pænt & nydeligt, så gik det uden de store problemer. Den værste udfordring er dog et ordentligt kort at køre efter, samt vej- og byskilte der kan hjælpe lidt på vej. Dem er de lidt nærrige med, men omvendt er øen jo ikke større end at man altid kan finde tilbage igen.

Pga. billeje, så endte vi med en aftale om at tage den ud til lufthavnen på afrejsedagen og stille den der – så om aftenen måtte vi ’brænde’ Laurence af & vores aftale med ham omkring afhentning. Det tog han nu ganske pænt. Vi mødte ham i hvert fald i civil ude i lufthavnen, hvor han hilste pænt og spurgte om vi havde haft et godt ophold.

Videre rejse mod Trinidad & Grenada, hvor vi ankom et par timer forsinket – øjensynligt pga. noget dårligt vejr som forsinkede LIAT flyet vi skulle med. Da vi ventede i lufthavnen i Trinidad, regnede det voldsomt (og havde også gjort det inden vi ankom), så der var vist lidt storm i området den dag.

Om det i sidste ende var det som var årsagen vides ikke helt – men da vi kom ud af lufthavnen i Grenada var der ingen Rock at finde. En anden taxi chauffør spottede hurtigt at vi stod og kiggede lidt, så han spurgte hvem vi ventede på?  Han ringede venligst til Rock og spurgte hvor han var, og fik svaret at han var optaget andetsteds og derfor ikke kunne komme. Så der blev hurtigt arrangeret en anden taxi som kunne køre os i stedet for. Ingen problemer i det.

Omkring Rex Resort & all inclusive, så havde vi jo på forhånd haft vores tvivl – og vi må bare konstatere at det er altså ikke os at bo på så store steder. Personalet er søde & venlige, velkomsten var høflig & professionel – med velkomstdrink o.s.v., så ikke noget at sætte en finger på der, men vi blev hurtigt enige om at det var det helt rigtige valg vi havde gjort med Seahorse Inn på Tobago, og ikke valgt Rex Resort Turtle Beach.

Vores værelse havde desværre også den lille fejl, at da toilettet blev brugt for første gang – besluttede vandet sig for at løbe hele tiden. Desværre ikke i selve toilettet – men udenfor! Det blev til lige vel rigeligt ’sopperi’ ude på badeværelset, så efter et kort ring kom der en servicemedarbejder som konstaterede, at vi da nok hellere måtte få et andet værelse. Vi blev så rykket ned i en fløj tættere på vand & strand – om det var en bedre kategori og dermed en form for kompensation vides ikke helt, men problemet blev løst hurtigt & smidigt, så igen; ingen kritikpunkter her.
Vi synes dog at stedet bærer præg af at have nogle år på bagen, og om det så også var fordi vi var der i den absolutte lavsæson, så bliver det bare i vores øjne lidt ’forlorent’ med diverse forsøg på aftenunderholdning for 20 – 30 gæster. Nu skulle vi jo kun være der i 2 nætter, men hvis man gerne vil lidt andet end blot hotellet om aftenen, så ligger det jo en smule væk fra by & liv, og eneste mulighed er derfor taxi frem & tilbage til St. George. For vores vedkommende ville det derfor have været ønskeligt med et hotel som lå lidt mere i byen om man så må sige.

Afrejse til Carriacou, hvor vi havde organiseret en anden taxi end Rock, men i stedet valgte at lave en aftale med samme chauffør som vi havde kørt med én af dagene ind til St. George.
Vi var tidligt ved færgen, og efter lidt ventetid på vores billet – kom vi ombord (tror måske ikke heeeelt det var gået op for os, om vi evt. selv skulle have afhentet selve billetten på Osprey Lines kontor dagen inden – men det løste sig jo fint nok efter lidt ventetid).

Carriacou & den manglende katamaran har vi jo snakket om undervejs. Så ja, vi grinede lidt af hele situationen – drømte om The Mermaid Hotel, og tænkte at det her overlever vi selvfølgelig nok for en enkelt nat…..

Efter morgenmad og lidt strandhygge på Paradise Beach – hvor vi sluttede af med et ordentligt regnskyl, inkl. tordenvejr, var det tilbage til byen og afhente nye fly- og færgebilletter. Denne gang fandt vi Osprey lines kontor, og huskede at hente færgebilletterne der inden afgang.

Som tidligere skrevet til Jer, så er vi fuldt ud tilfredse med den nødløsning som I her fik ’stampet’ op af jorden. Og specielt muligheden for at flyve direkte til St. Vincent og dermed ’slippe’ for Rex Resort igen – var vi glade for. Det blev godt nok til en noget lang rejsedag, men hellere det end at skulle forbi Rex Resort en gang til.
Tilbage på Grenada sidst på eftermiddagen, skulle vi lige have et par timer til at gå inden vi ville bevæge os mod lufthavnen – så vi slog lejr på nogle bænke i havneområdet. Det gik også meget fint indtil en noget voldsom regnbyge kom på besøg, så vi valgte at søge tilflugt på Pizzahut som lå lige ovre på den anden side af gaden. Så kunne vi samtidig få stillet den værste sult…..

Da vi havde spist og det var tid til at søge mod lufthavnen, meldte spørgsmålet sig; hvordan skaffer vi nemmest en taxi….? Vi spurgte dørmanden, og det var der en anden gæst i restauranten som hørte – så vupti…..ham ud af døren og ’smide’ kone & datter ud af sin taxi som holdt udenfor. Han kunne da passende lige køre os i lufthavnen, mens kone & datter kunne vente på det mad han lige havde været inde og bestille. Ja, ja, ja – når der er arbejde – så er der arbejde….. , så må familien vente.

Så afsted til lufthavnen og endnu et tjek-in til næste destination. Tror vi endte med at sidde 6 personer som skulle med flyet, i en lufthavn hvor alting stille og roligt lukkede ned – næsten i takt med at vi bevægede os igennem security check, toldfri indkøb m.v., og jeg tænker at det sidste lys blev endeligt slukket i samme sekund som vi blev gelejdet ud i flyet – for vi var helt sikkert de sidste som skulle igennem lufthavnen den aften.
Sen ankomst til St. Vincent og endnu et immigrations- og bagage tjek (hold nu op altså….! – den del kan de godt nok være en aaaaanelse emsige omkring. Mon det er indflydelsen fra de amerikanske tilstande som spiller ind her….?). Nå – vi kom igennem, så ud af lufthavnen og kigge efter Desmond…….som så havde været nødt til at sende en afløser, da han var blevet syg…!
Men der stod heldigvis én til afhente os, og det var godt – for vi havde ikke helt styr på hvor vi præcist skulle hen.
Men vi kom på Grenadine House. Et rigtigt, rigtig lækkert sted skulle det vise sig. Flot & nyrenoveret, med masser af gamle detaljer som var blevet bibeholdt. Så var vi tilbage på ’sporet’ igen. Men ikke tid til så meget ’opdagelse’ nu. Det var blevet sent, så på hovedet i seng – trætte efter en lang dag.
Efter en lidt sen morgenmad og lidt ’dalren’ rundt og nyde omgivelserne, valgte vi at tage et smut over til Young Island og nyde resten af dagen der. Efter de sidste solstråler var forsvundet fra solsengen, var det tid til at tage ’shuttle-båden’ retur til fastlandet, og finde hjem til hotellet. Her opstod dilemmaet så igen; hvordan finder vi nemmest en taxi…..? De lokale vi spurgte rystede lidt opgivende på hovedet og sagde det ikke var muligt, bare så’en lige – så vi kunne da hoppe på en af de lokale busser i stedet for.

Dem havde vi jo set masser af tidligere, men vi var ikke liiiige kommet til at få dem prøvet af endnu. Det blev så nu at tiden var inde til det – så ud med lappen da den næste bus dukkede op. Ind i en næsten proppet Toyota HiAce – og så ellers i fuld firspring tilbage til byen. Samtale var umulig, med de højt dunkende hip-hop/reggae toner der bankende ud af de lidt vel rigeligt store højtalere der var ekstra monteret i bilen. Så det var bare at smile, blende ind med de lokale, holde godt fast & så ellers nyde turen. Hold nu op en oplevelse – der var fuld valuta for de 4 EC dollars som turen kostede. Det blev ikke sidste gang vi forsøgte os med den udgave af transport.
Vi kom velbeholdne til ’endestationen’, og sprang ud og fik prajet en taxi til det sidste stykke hjem til hotellet. Her oplevede vi så modsætningen til den tidligere dunkende musik i minibussen – nu var der i stedet en prædiken i radioen – og en chauffør som kørte meeeeeeget roligt hele vejen….  Det krævede vist en drink i baren oven på den oplevelse…….
Igen oplevede vi om aftenen at være de eneste gæster på hotellet…….denne gang også i restauranten, og jeg ved ikke om det var fordi vi var de eneste gæster – eller om det var fordi vi bestilte en hel flaske vin til maden, men vi blev på et tidspunkt spurgt om vi måske fejrede noget specielt….?

Næste morgen var det tid til ny destination, så nu var det med færgen afsted til Bequia. Dagen i forvejen havde hotellet været meget hjælpsomme med at finde ud af hvornår vi kunne / ville afsted, undersøge med billetter, bestille taxi o.s.v., så meget fin service igen her.
Vi kom dog til havnen næsten i sidste øjeblik (set i forhold til planmæssig afgangstid), og det virkede som om tolderne/politiet gerne ville have haft mere tid til at tjekke vores bagage – men efter lidt ’palaver’ frem & tilbage mellem taxi chauffør og tolder/politi, blev vi dog sluppet igennem og kunne gå ombord. Og så sad vi alligevel og ventede en lille ½ time ombord på færgen, mens de sidste biler + fragt blev lastet og surret godt fast.

Ved ankomst til Bequia blev vi hentet af en taxi – sammen med 2 andre gæster, og kørt den korte vej over til hotellet. Blev venligt modtaget med en kølig drink  – nu var vi vist for alvor kommet til et lille stykke himmerige. Rigtig, rigtig dejligt sted – den følelse havde vi bare lige fra starten af. Vi kender det nok alle sammen; billeder på nettet kan godt ’lyve’ lidt – bevidst eller ubevidst, men her så alt ud som det vi havde set på nettet. Ret hurtigt blev vi enige med os selv, at vi da vist trængte til lidt ekstra forkælelse her – så vi valgte at betale på stedet, for at blive opgraderet til en Beach Front Suite.

Efter lidt ventetid – værelset skulle lige gøres klar til os, så fik vi et lækkert værelse i stueetagen, og hold nu op hvor var det bare super lækkert at kunne stå op af sin seng om morgenen, stikke i klip-klapperne, tage morgenkåben på – og smutte ud på terrassen og gå de sidste 10 meter ned til stranden og tage en forfriskende morgendukkert.  Det var nok den bedste ’ekstra-forkælelses- udgift’ vi overhovedet har haft på den her tur…..  Vi glemte for en stund Kalamunda…..

Heller ikke her på Bequia Beach Hotel var der på nogen måde ’overrendt’. Vi vidste jo godt det var lavsæson, men at det betød så få mennesker på diverse hoteller havde vi nok ikke drømt om. Der kan ikke siges nok positivt om Bequia BH. Det er ganske enkelt bare lækkert. Dyrt men lækkert. Dejligt personale som hurtigt forstår at få én til at føle sig ’hjemme’. Vi nød det i fulde drag.

Eneste lille bitte, bitte anke er…… J, at når der er så få gæster, så sætter det også sit præg på udvalget på menukortet. Der var ikke sååååå meget at vælge imellem, selvom de dog gjorde deres bedste – den ros skal de trods alt have. Én af de dage hvor vi spiste på hotellet, havde de valgt at lave Caribisk temaaften – og der var der et ganske stort udvalg……specielt taget i betragtning af, at jeg tror vi var de eneste som valgte at spise i restauranten den aften. Måske lige bortset fra ejer parret og deres 3 gæster – men andre så vi simpelthen ikke. Så det er trods alt flot at de stadigvæk vælger at gøre så meget ud af det.
Men af ren & skær dovenskab, så endte vi alligevel med at spise på hotellet en 3 – 4 aftener. Vi gad simpelthen ikke tage ind til byen om aftenen…….
Men et par gange var vi dog inde i byen, og som vi fortalte Jer mens vi var af sted, så blev vi lidt lange i ansigtet…….da vi så Kalamunda ligge for svaj i havnen. Men nok om den båd – den ’gider’ vi ikke at bruge mere krudt på nu!
Vi brugte én af dagene på Bequia til at tage på en endags tur til Mustique. Privat tur med Mako Tours (booket via Bequia BH). Fin, fin tur – hvor vi lige fik et ’glimt’ af hvordan det ser ud i de riges & berømtes paradis.

For at kunne komme lidt rundt på selve øen, så var muligheden enten med en lokal taxi, gå selv (hvilket vi hurtigt opgav pga. varmen), eller at leje et ’Mule’. Vi valgte den sidste mulighed, og det var måske den eneste gang undervejs på hele rejsen, hvor vi følte vi var blevet ’luret’ lidt. Der er jo ikke så mange muligheder, så når først man er der –  er det jo egentlig bare ’take it or leave it’, men med USD 79 for selve lejen af mule, USD 36 for et lokalt kørekort – for små 4 timer, så er den ’fornøjelse’ da vist også betalt. Læg dertil at der skulle betales 2 x 12 USD for overhovedet at komme i land på øen, samt USD 380 for selve turen frem & tilbage, ja – så fik ’dollars-pungen’ da nok at se til den dag…..

Alting får en ende, og nu var det desværre blevet tid til hjemrejsen. Afgang fra BBH ved middagstid og den korte vej ud i lufthavnen. Check-in og manuel sikkerhedskontrol/gennemsøgning af bagage. Damen bag check-in spørger til om vi har tjekket ind til vores videre flyvning med BA…? Ups…..! Det havde vi glemt…! Nå – men kom med herind på mit kontor, så kan i låne lufthavnscomputeren og klare det her. Hvor i verden oplever man ellers den form for service…..?
At der så ikke var noget som helst andet i den lufthavn, så vi måtte gå over til en nærliggende bar for at købe en flaske vand – det er jo så en hel anden snak. Efter et stykke tid var det tid til den sidste sikkerhedskontrol, som også var næsten fuldstændig manuel. Der var dog en person scanner – men håndbagagen blev tjekket manuelt. Vi havde taget nogle passionsfrugter med i håndbagagen – men den gik ikke, så de blev ’konfiskeret’. Eller vi kunne også vælge at spise dem, som der blev sagt. Men det er jo lidt svært når ikke vi ha nogen kniv til at skære dem over med…..! Et øjeblik sagde den flinke dame som stod for sikkerhedskontrollen. Og et øjeblik efter stod hun så med en lille køkkenkniv som vi da gerne måtte låne til vores passionsfrugter. Vi får ’pelset’ passionsfrugterne og spist dem, og afleverer pænt kniven tilbage igen. Sådan…..!
Og her står vi altså i afgangshallen – efter vi er kommet gennem sikkerhedskontrollen. Hvem havde lige troet det var muligt…..?

Så går det hverken værre eller bedre, end at vores fly mod Barbados bliver forsinket lidt over 1 time. Nu begynder det at blive lidt alvorligt med at nå den videre forbindelse til Gatwick. Vi spørger lidt ind til det hos personalet i Bequia lufthavn, og får så’en lidt svar; jamen I burde nok kunne nå det.
Vi er ikke helt beroliget…… , men kommer dog endelig af sted, og krydser nu blot fingre for det bedste. Vores tvivl bliver gjort til skamme, for da vi lander på Barbados – står der en venlig ung mand med gul vest (Mustique Airways Service) klar til at modtage os. ”Connecting passengers, connecting passengers….?” Det er os 2…..! , så vi bliver puttet ind i en lille bil og kørt direkte til immigrationskontrol, får hurtigt udfyldt det famøse papir (for det havde vi nemlig ikke fået på Bequia – for en gangs skyld….!).
Med den unge mands hjælp, rykker vi hurtigt udenom den vanlige lange kø og direkte til skranke 1 (…..eller hvad hurtig køen nu end hedder).

Får OK til indrejse, og så er det ellers hen og hente bagage – som den venlige unge mand allerede har taget af båndet for os. Videre til toldkontrol – hvor vi igen, igen kommer i den hurtige kø, og så ellers afsted, afsted over til check-in hos BA. Den unge mand ringer i forvejen og melder at vi er på vej – så vel nok som de sidste 2 passagerer, får vi tjekket ind hos BA og afleveret bagage.

Der er ikke længe til afrejse, under 1 time hvis jeg husker rigtigt – men vi nåede det. Tør slet ikke at tænke på hvor stressende det kunne være blevet, hvis ikke der havde stået en hjælpende hånd og taget imod os. Igen en oplevelse som var lidt speciel. I bund og grund kunne de jo være ligeglade. Det ville måske bedre være til at forstå, hvis det var samme flyselskab og bagagen allerede var tjekket igennem, men her er det 2 forskellige flyselskaber, så ingen har ’forpligtigelser’ over for den anden, og alligevel er der fuld skrue på servicen. Det er flot!

Fin flyvetur tilbage til Gatwick, hvor vi lander små 20 min. før tid, så der er god tid til at komme ud af terminal N og videre over mod terminal S. Slutter af med endnu en lille forsinkelse ud af Gatwick – lidt over 1 time, men pga. rigtig meget medvind, lander vi ’kun’ ca. 45 min. for sent i Kastrup.

Vel hjemme igen, med hovedet fuldt af gode oplevelser!

Helle og Tom